I debatten om kvinders rettigheder bliver “lønforskellen mellem mænd og kvinder” ofte omtalt. Et gammelt kendt faktum er, at en mand får betalt mere i løn end en kvinde, også selvom de udfører det samme stykke arbejde. Dette har selvsagt rødder i kvindens historiske status som husmor, ligesom det har rødder i mandens historiske status som forsørger af hjemmet. I moderne tid er der dog stadig spor at finde efter de gamle kønsroller, heriblandt forskellen på aflønning af mænd og kvinder. Men spørgsmålet er bare hvor stor lønforskellen egentlig er, og i hvor høj grad den gør sig gældende i Danmark?

I 1976 vedtog Folketinget den såkaldte ligelønslov, der skulle sikre en lige aflønning af mænd og kvinder der udførte det samme stykke arbejde, eller arbejde af samme værdi for arbejdsgiveren. I dag er det 42 år siden, at ligelønsloven blev implementeret, men flere gange har kritikere gjort opmærksom på, at loven ikke har givet anledning til forandring, tværtimod. Tal fra Danmarks statistik viser dog, at der reelt set er sket en lille udvikling mod mere lighed over de senere år. I perioden fra 2004 til 2016 er den gennemsnitlige lønforskel reduceret med 2,8 procent. i 2016 var den 13,2 pct. Helt konkret betyder det, at kvinderne i 2004 tjente 84 kr. for hver 100 kr mændene tjente, mens de i 2016 tjente 86,8 kr, for hver gang mændene tjente 100 kr. Sammenholdt med lønforskellen i Storbritannien, der ligger på 18,4 pct., er Danmark altså nået længere i kampen for lønorienteret ligestilling.

Selvom der skete lidt i feltet i årrækken 2004-2016, har udviklingen af den kønsbaserede lønforskel næsten nået et stagnerende punkt. Fra 2016 til 2017 reduceredes lønforskellen kun med 0,1 procentpoint. Det er en sløv fremgang i forhold til hvor lang tid der har været lovgivet omkring det. På den internationale rangliste for mest lige løn mellem mænd og kvinder, faldt Danmark 10 pladser ned fra 2016, hvor vi lå som nummer 29, til 2017, hvor pladsen var helt nede på nummer 39.

Undersøgelser viser yderligere, at der hersker store forskelle på lønnens størrelse inden for de forskellige erhverv, men også inden for de forskellige sektorer på arbejdsmarkedet. En kvantitativ undersøgelse, fortaget af den britiske regering, viser, at kun 8 pct. af virksomhederne i Storbritannien, både i den offentlige og private sektor, har ligeløn for mænd og kvinder. I Danmark mangler man sådanne statistikker til at tydeliggøre den kønsbaserede lønforskel omfang. Dog har vi undersøgelser der viser, at der generelt er forskel på hvor stor lønforskellen er, alt efter hvilket erhverv der er tale om. For eksempel tjener mænd hele 61 pct. mere end kvinder inden for kurérarbejde og bagagetransport, mens kvinderne inden for den øverste ledelse i offentlige virksomheder kun tjener 3 pct. mindre end mændene.

Men hvorfor er der i det hele taget stadig forskel på mænd og kvinders løn, når vi lever i et moderne velfærdssamfund? Det er utroligt svært at undersøge, mener seniorforsker ved VIVE, Mona Larsen, der påpeger, at kvinderne oftest søger mod den offentlige sektor, mens mændene oftere ansættes i den private sektor. Hun mener at dette kan være blandt årsagerne til lønforskellene. Derudover viser undersøgelser også, at flere og flere kvinder tager længere uddannelser. Samtidig viser en anden undersøgelse, at lønforskellen vokser med uddannelsesniveau. Det vil sige, at når kvinderne tager højere uddannelser, så vokser lønforskellen, fordi der er større forskel på lønnen mellem kønnene i de højere uddannelser.